Svendborg Sejlerskole

Med agterfortøjning om et palmetræ

af Annemette Allerup

Endelig lykkedes det at gøre alvor af den drøm, jeg fik, allerede første gang jeg læste en Troels Kløvedal bog: At sejle rundt mellem tropeøer, tage morgenbad på 20 meter azurblåt hav, middagshvil under et mangotræ, eftermiddagsdyk ved et koralrev og sundowner på et skiv, jeg selv havde styret gennem Atlanterhavsdønninger, krabsøer, flyvefisk og tropepust…

Det var ægteparret Niels og Ann fra Svendborg Sejlerskole, som gjorde det muligt. For ud over sejlerkurser ved Canarieøerne (hvor jeg selv fik lagt grunden til mit duelighedsbevis), arrangerer de også sejlerferier i Caribien. Ovenikøbet i januar, hvor længslen efter sol og vand er allerstørst. Så 19. januar gik turen via Paris til Martinique, hvor 2x5 mands forventningsfuld besætning påmønstrerede de to 38 fods Dufour både, skipperparret havde chartret. Og ingen af os kendte hinanden i forvejen.

Tidligt næste morgen gik turen platlæns sydover til St. Lucia, en British Commonwealth ø, der er ufattelig frodig. Her ankrede vi op i Marigot Bay efter et smut til hovedstaden Catriis for at se på marked, på kulsorte smukke mennesker og på flyvefisk til forretten om bord. Men vi også prøvet vores første tropeskyl – en lillebitte sky på himlen og det vælter pludselig ned!

Marigot Bay er et væld af charterbåde og langturssejlere og småhandlende, der kommer i deres småbåde eller padlende på et surfbræt for at sælge frugt og brød, et måltid på land eller en rundtur på øen i jeep. Vi mødte svenskere i en Swan, nordmænd i en Grinde og en skipper fra Køge, der havde været 24 dages undervejs over Atlanten. ”Det værste var de sidste 40 sømil, da vi endelig ku’ se land…” sagde han.

Med kurs mod Grenadinerne

Efter lidt problemer med korallerne fik vi endelig lettet anker og sat kurs mod St. Vincent, hovedøen i det selvstændige ø-rige med Grenadinerne. En 6-7 timers kontant sejlads med store dønninger, 14 sekundmeter, masser af flyvefisk og sol. Jeg kom bag rattet midtvejs og fik lært både at holde balancen, kursen og en iskold Carib, inden vi nærmede os øen, og krabsøerne blev så vilde, at jeg syntes, skipper Ann skulle tage over.

Her ankrede vi op i en mere primitiv bugt, Wallilabou, med en lang agterline ind om et palmetræ på land, som gav lidt stabilitet for strøm og vind. Og bådene blev lagt sammen og fortøjet med spring o.s.v., så vi kunne skrå over til nabobåden til sundowners og grillstegt fisk.

Næste dag blev der tid til et herligt ferskvandsbad i et vandfald og en lille spadseretur op i en landsby, før turen gik videre til Bequia, næste grenadinske ø. Godt med vind bragte os ind i bugten ved Port Elisabeth på et par timer – og en drøm af palmer og pastelfarvede caribiske træhuse mødte os på stranden i den fortryllende bugt.

Øen lokkede med sin frodighed, vi var nogle stykker, der hyrede en jeepagtig vogn med chauffør og kørte rundt et par timer. Ud over naturen, udsigten til Mustique og andre øer fra øens top, et gammelt fransk fort og Bounty bugter var vi også i en skildpadde vuggestue!

Det var et blikskur langt ude i nowhere, hvor man havde bygget betonbassiner til at opfostre netop udklækkede babyskildpadder, indtil de bliver store og stærke nok til at klare vandringen fra stranden ned til havet uden at blive ædt af fugle og andre grådige væsener.

Vi stoppede også ved et hvalfangersted og fik en snak med den stolte mand, der fangede øens sidste pukkelhval. Men enten var det sløjt med hvaler for årstiden – eller også er det det i det hele taget nu – for han var mest ivrig efter at sælge os kæmpestore hummere.

Et snorkleparadis ved Tobago Cays

Næste stop var Tobago Cays – nogle små ubeboede øer ved et kæmperev med en uendelig mængde spændende koraller og fisk. Her ankrer man op et godt stykke inden for revene og tager gummibåden ud og vælter overbord til havets store farvefilm. Og der er godt med vind og strøm, så det gælder om at spænde svømmefødderne godt fast, før man hopper i.

Vi var i paradiset nogle dage, med en afstikker ned til Union Island lidt sydligere, hvor vi oplevede steelbands for fuld udblæsning, spiste fint på restaurant, kunne gå på netcafe i et vasketeria og få diesel, vand og is.

Stævnen blev vendt nordover til endnu en fantastisk ø, Mayreau, hvor vi både var på opdagelse på land og lå i en ren bountyland bugt med meget få andre både. Man måtte knibe sig i armen, når datoen sagde 26. januar!

2 uger, der føltes som 4

Det er nok unødvendigt at sige, at det var en uforglemmelig oplevelse. Både sejladsen og samværet, det store hav og de flotte rev, rastafolket og deres musik, øerne og deres frodighed af bananer og citrusfrugter i alle afskygninger, mango og papaya, cocoafrugt og cashewnødder.

Det kan varmt anbefales. Selv er jeg begyndt at spare op til næste års vintertogt, der kommer til at foregå ved Cuba!

Tilbage til forsiden

Svendborg Sejlerskole Havnepladsen 4B 5700 Svendborg tlf. 6222-4250 Mobil 2021-4250 e-mail: Niels@Svendborg-Sejlerskole.dk http://www.svendborg-sejlerskole.dk