Svendborg Sejlerskole

Nyhedsbrev Forår 2010

Til forsiden
Vore 3 både i Marstal.JPG

Livet i Svendborg



Efter endnu et par dejlige vintermåneder i det lune Caribien, kan vi nu glæde os til endnu en oplevelsesrig sæson i det sydfynske øhav.

Vi har besluttet, at vi nu vil kunne dække alle uddannelser indenfor sejlads med fritidsbåde, derfor er der nu også Yachtskipper af Første Grad samt Duelighedsprøve i Motorpasning.

Der er tre både klar ved kajen, - to Beneteau Oceanis Clipper 411 med hver fire kahytter, samt en 38 fods Beneteau.
Det første sejlende kursus er i påsken som sædvanligt.

Vi har beholdt den tredje båd, idet det ser ud som om, det er blevet moderne at deltage på kurserne som single, og så mangler vi jo de kahytter, der er på den sidste båd.
Det ser igen i år ud til, at der stadig er mange, der har lyst til at lære at sejle her i Svendborg, ikke mindst på grund af gode anbefalinger fra tidligere gæster, - det siger vi mange tak for.
Som nævnt er der en række nye tiltag på programmet, som vi her vil præsentere.

Y1



Det var nu på tide at tage Yachtskipper af Første Grad på programmet, der er efterhånden en del, der har anskaffet sig store både, der skal sejle både i Middelhavet og ud i den vide verden.
På visse projekt skibe, kan bemandingen også være folk med Y1.
Vi har fået Tom Jonsson som underviser og har haft det første hold til eksamen her i marts. Alle fem bestod, så det er en god begyndelse.
Kurset strækker sig over 1 uge + 2 weekender.
Næste kursus i oktober.

Motorlære



Da vores gode ven Tom Jonsson er såvel styrmand og maskinmester, har vi også fået ham til at tage kurset til Duelighedsprøven i Motorpasning.
Kurset starter fredag aften med afsluttende prøve søndag eftermiddag.
Næste kursus i oktober.

Erfaringskursus/Skipperkursus



Ideen med denne weekend er først og fremmest at afprøve alle kundskaberne fra undervisningslokalet, medens båden sejler.
Mange har taget Duelighedsprøve og har teorien i orden, men vil gerne have lidt mere erfaring i planlægning af sejladsen, natsejlads og havnemanøvrer og på den måde blive "den gode skipper", som besætningen har tillid til.
Vi har været så heldige at få Troels Bækholm som instruktør på kurset ombord på en af vores Clipper 411, - en rigtig havsejler med plads til alle aktiviteter.
Vi forestiller os en besætning på 4 - 5 deltager fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag.
Troels er en af vores unge og meget en erfarne havsejlere.
Han sejler 12 meter som professionel både herhjemme og i Middelhavet, uddannet som Ocean Master i Rya uddannelserne.
Første kursus 28 - 30 maj

Weekend med skibskokkens overraskelser



En selskabelig weekend med lækker mad, sang og musik, lyse aftener og sejlture i det smukke øhav.
Vi starter weekenden med en tre retters menu fredag aften på bådene i vores hyggelige havn i Svendborg.
Lørdag formiddag skal vi ud at sejle, frokosten indtages medens vi sejler eller ligger for anker.
Vi vil gerne vise Jer Birkholm, - en af vores helt unikke øer hernede med en vidunderlig natur og sjælden fred og stilhed.
Der er tre fastboende på øen, hvoraf de to er fiskere og kan bidrage til en rigtig lækker middag ombord.
Vi overnatter derovre og sejler hjem søndag. Instrumenter medbringes.
Man kunne eventuelt kontakte nogle af dem, man har mødt tidligere hernede.

FRA "DE VARME LANDE"



Til forsiden
rejser til varme landel.JPG

Verden rundt

En turistmand fortalte engang, at de tre elementer, der udgør en god ferie kan udtrykkes vældig simpelt: Vi vil gerne slappe af, få nye spændende oplevelser og møde nye mennesker. Det sidste udsagn kan virke lidt overraskende, men det er i grunden den oplevelse, vi har med rejserne. Vi har oprigtig glæde af hinanden og mange knytter varige venskaber. Vi må nok også erkende, at til de fleste vellykkede fester og sammenkomster, er der flere end mand og kone forsamlet.

Fransk Polynesien



Fra oktober går rejserne så igen mod Sydhavet, Tahiti, Bora Bora, Huahine og andre helt vidunderligere øer på den anden side af jorden.
Vi har arrangeret 3 rejser derud, - 2 uger på bådene og en uge på hotel eller pension efter eget ønske.
Det er tredje gang vi sejler derude, sidst i 2008, og det er ligeså fortryllende som BBC´s serie i TV her i foråret.
Foreløbig er alle pladser udsolgt, så vi kunne vel finde på at tilbyde turen igen i 2012.

De Dansk Vestindiske Øer


Vi har i vinter igen måtte sande, at her er et af de fineste sejladsområder i verden.
Her kan vi kombinere feriesejladsen, de smukke palmestrande og det azurblå hav med en historisk rejse til vore gamle besiddelser Sct. Thomas, Sct. John og Sct. Croix.
Vi har igen ligget for anker i White Bay på Jost Van Dyke, - den smukkeste bugt, vi set i Caribien. Barbecue på stranden på One Love Bar og Ruben Cinery´s caribiske musik i tropenatten, kan tage bekymringen væk fra ethvert moms regnskab.

Der er ikke så langt mellem øerne og alle de dejlige ankerbugter har noget helt forskelligt at byde på fra det helt isolerede øsamfund på Anegada til et spændende ophold i hjertet på Charlotte Amalia og Christianssted og til en festlig aften med mad og musik i en eksotisk palmebugt på Foxy`s.
To rejser i 2011.
14. - 30. jan.
28. jan. - 13 feb.

Det Græske Øhav



Vi har i år bestilt en helt ny 46 fods Beneteau fra Skiathos.
At Grækenland er danskernes foretrukne feriemål er ikke nogen nyhed, men at man tilmed kan sejle fra ø til ø, er en fantastisk ferieoplevelse.
Vi skal igen besøge Skopolos og Allonnissos, nyde den lokale kost på de utallige Tavernaer og stævne over det blå Middelhav mod Skyros og Trikkeri.
En afslappende ferieuge med varme og sol.
23. - 30 aug.
30. aug - 6. sept.



image




Med ønsket om en god sejlsæson

Ann Panduro og Niels Poulsen












Til tops!Til tops!Svendborg Sejlerskole
Havnepladsen 4B 5700 Svendborg
tlf. 6222-4250 Mobil 2021-4250
e-mail: Niels@Svendborg-Sejlerskole.dk
http://www.svendborg-sejlerskole.dk
 
Udskriv denne sideimage